Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på www.new-feet.dk
www.new-feet.dk ejes af New Feet Medical Footwear A/S, CVR-nr. DK27508723, Langelandsvej 6, DK-8940 Randers SV, Tlf.: 70 25 65 11, e-mail: info@new-feet.com.
Aftalen indgås på dansk.
Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.new-feet.dk
Betaling og levering
Følgende betalings- og kreditkort kan anvendes:
- Visa
- MasterCard
- MobilePay
Beløbet trækkes først, når varen afsendes. Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Priserne er angivet i danske kroner. Oven i prisen skal tillægges evt. pris for fragt. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet. Der kan evt. pålægges betalingsgebyr, afhængig af den valgte betalingsform.
Du kan vælge følgende leveringsmetoder
GLS Pakke Shop
Du vælger selv, hvilken GLS Pakke Shop vi skal levere til, og du får en SMS, når du kan afhente din pakke. Dette kan gøres i pakkeshoppens åbningstider.
PostNord MyPack Collect
Du vælger selv, hvilket udleveringssted vi skal levere til, og du får en SMS, når du kan afhente din pakke. Dette kan gøres i udleveringsstedets åbningstider.
PostNort Mypack Home
Vi sender pakken direkte hjem til dig.
Vi leverer varen 1- 5 hverdage efter dit køb.
Vi leverer gratis til dig hos GLS Pakkeshop for køb over 800 DKK, og du kan få levering i hele Danmark – for køb under 800 DKK koster det 45 DKK til GLS Pakkeshop.
Andre leveringsmuligheder koster:
PostNord MyPack Collect: 49 DKK
PostNord My Pack Home: 75 DKK
Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Sådan udnytter du fortrydelsesretten
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan sende e-mail eller et brev, hvor du oplyser, at du fortryder til info@new-feet.com eller via New Feet Medical Footwear A/S, Langelandsvej 6, DK-8940 Randers SV, Tlf.: 70 25 65 11.
Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du fortryder dit køb, skal du sende varerne tilbage til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os din fortrydelse. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden for 14 dage.
Varerne kan returneres via den samme transportør, der leverede dine varer, ved hjælp af den returlabel, der fulgte med din pakke. Behandlingen vil blive fremskyndet, hvis du udfylder returlabelen med dit navn, adresse, ordrenummer og årsag til returneringen.
Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse
Hvis du bestiller flere par, beholder ét par og returnerer resten, er returneringen gratis.
Hvis du returnerer alle par, betaler du selv forsendelsen retur til os. Anvender du den vedlagte returlabel, fratrækker vi trækker 49 DKK fra det indbetalte beløb for returfragten.
Hvis du er usikker på, hvilken størrelse du skal vælge, kan du bestille flere størrelser og returnere dem, du ikke vil beholde. Kontakt os på info@new-feet.com eller ring på 70 25 65 11, hvis du har brug for hjælp til at finde den rigtige størrelse.
Vi refunderer beløbet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor vi modtog din meddelelse om din fortrydelse af købet. Vi kan dog tilbageholde refusionen, indtil vi har modtaget de returnerede varer, eller indtil du har sendt os dokumentation for, at du har returneret varerne.
Vi refunderer dig ved hjælp af den samme betalingsmetode, som du brugte til den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har aftalt andet. Uanset hvad vil du ikke blive opkrævet gebyrer som følge af refusionen.
Afprøvning af varen og emballage
Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning eller som i vores vedlagte guide, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.
Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen.
Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den.
Reklamation - Hvis der er noget galt med varen
Du har som forbruger 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Det betyder, at hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet. Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.
En mangel er fx en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.
Opdager du en mangel, skal du reklamere til os ”inden rimelig tid”. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger.
Mener du at varen har en mangel beder vi dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Det er ikke et krav, men det gør det nemmere for os at finde fejlen, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.